Fastelavn er en tid fyldt med traditioner. Udklædning, at slå katten af tønden, fastelavnsboller samt meget mere. Det er en tid, der samler både børn og voksne om fælles traditioner. I dag er det dog primært blevet til børnenes fest, men sådan har det langt fra altid været. Kun meget få kender fastelavns egentlige oprindelse og endnu færre ved derfor, at det til at starte med, var en fest for voksne med en helt anden betydning og historie. Her får du et indblik i fastelavns forhistorie smat alle de gamle traditioner, der er gået i glemmebogen med tiden.
Her er der lavet et kort referat af fastelavn lange historie og traditioner, så du let kan danne dig et overblik over højtiden. Det kan dog være svært at sætte sig ind i den lange historie, der består af mange specifikke og snørklede detaljer samt traditioner. Det er en gammel højtid, der gennem årene har ændret sig fra at være en fest for voksne, til i dag at blive betragtet som en højtid for børn. Læs mere om hvorfor vi holder fastelavn her, hvis du ønsker at få en mere uddybet forklaring på fastelavns unikke historie, fortid og traditioner, du garanteret aldrig har hørt om før.
Hvornår holdes der fastelavn
I modsætning til andre højtider har fastelavn ikke en bestemt, fastsat dato. Det varierer fra år til år, hvornår vi holder fastelavn alt afhængig af påsken. Den ligger præcis syv uger før påskedag, som falder den første søndag efter den første fuldmåne lige efter forårsjævndøgn. Selvom dette lyder indviklet, betyder det egentligt bare, at fastelavn kan ligge mellem d. 1. februar og d. 7. marts. Aldrig hverken før eller efter disse datoer.
Flæskesøndag og –mandag
Uanset om man er voksen eller barn, er det i dag blevet til en tradition, for alle aldersgrupper, at mæske sig i de mange søde sager, der følger med dagene omkring fastelavn. Dette trækker på mange måder tråde til middelalderen og fasten, der altid blev afholdt op til påsken. Denne faste varede i hele 40 dage. I disse dage skulle man så vidt muligt forsøge at holde sig helt væk fra alle former for nydelse – heriblandt en masse bestemte madvarer. Man skulle herunder blandt andet undgå mad som kød og bestemte former for alkohol.
De dage, vi i dag kender som fastelavnssøndag og –mandag, hed før i tiden flæskesøndag og flæskemandag. Disse dage var de to sidste før den lange faste og her var det formålet at spise alt den mad, man i den kommende faste skulle holde sig væk fra.